Brandsikret indskudt dæk

17. august 2015

Esbjerg Kommune, offentligt udbud

Hjælpemiddeldepotet har gennemført et offentligt udbud på indkøb, levering og montering af et indskudt dæk til deres eksisterende lagerhal.

Hjælpemiddeldepotet er en afdeling under Sundhed og Omsorg der håndterer alle Esbjerg Kommunes genbrugshjælpemidler såsom: levering og hjemtagning af hjælpemidler, reparation og vedligeholdelse af hjælpemidler, vask og rengøring samt indkøb.

I bygningen findes også Vagtcentralen, en afdeling under hjælpemiddeldepotet som håndterer alle tryghedsalarmer og demenssikringer i Esbjerg Kommune.

Ekstra etage skaber overblik

I stedet for at udvide med en dyr tilbygning fik Hjælpemiddeldepotet under Esbjerg Kommune monteret et indskudt dæk på 870 kvadratmeter i den eksisterende hal.

Gode råd var dyre, da Hjælpemiddeldepotet stod for at skulle udvide sit areal på 2000 kvadratmeter. En tilbygning er nemlig dyr at opføre. I stedet havde lederen af depotet, Bjarne Outzen, set en helt anden og væsentligt billigere løsning under et virksomhedsbesøg. Et indskudt dæk, en såkaldt mezzanin, som bliver opført som en helt ny 1. sal i det Hjælpemiddeldepotet eksisterende rum eller lagerhal.

Opgaven blev sendt i offentligt udbud, som Hans Schourup A/S fra Viby ved Aarhus vandt. Herefter leverede og monterede Hans Schourup de 870 kvadratmeter, som nu udgør en stor ekstra etage hos Hjælpemiddeldepotet.

”Vi manglede ganske enkelt masser af plads til vores hjælpemidler, hvoraf mange af dem er genbrugs-hjælpemidler så som kørestole, rollatorer og senge, og det er senge, som vejer 125 kg. De stod presset sammen i vores lagerhal, og det kneb med både overblik og håndteringsflow,” forklarer Bjarne Outzen.
Ofte måtte de 22 medarbejdere flytte en del rundt på tingene for at komme helt ind til de hjælpemidler, der stod bagest i lagerhallen.

System i tingene

Nu er der kommet system i lagerhallen. På den nye 1. sal bliver der opbevaret reservedele og de hjælpemidler, som ikke brugt så hyppigt. Det er fx hjælpemidler til børn, lifte og el-kørestole. Hjælpemidlerne bliver transporteret ned i stueetagen via en simpel lift-ordning.
”Vi har fået et langt bedre overblik over hjælpemidlerne, som nu er meget nemmere at komme til. Det har også gavnet vores arbejdsmiljø, fordi vi nu slipper for tunge løft,” siger Bjarne Outzen.
”Sidegevinsten ved at have fået mere plads er, at vi nu kan køre vores varevogne ind i hallen om aftenen. Da de stod uden for, var der tit indbrud i dem,” tilføjer han.

Brandisoleret løsning

Det indskudte dæk er brandisoleret jvf. myndighedskravene BD60. Alle søjler og undersider på profiler er beklædt med fibergips og galvaniserede stålplader.

Højden til overkanten af gulvet på mezzaninen er 3,2 m. Frihøjden under platformen er 2,8 m. Etagedækket er beklædt med spånplader og kan bære 500 kg pr. kvadratmeter og er forsynet med to trapper som adgangsveje.

Den leverede løsningen er opbygget med galvaniserede profiler der er monteret i ét plan, hvilket giver en meget lav byggehøjde. Samlet byggehøjde inkl. brandbeskyttelse er 388 mm + 61 mm = 449 mm

Areal 870 m²
Højde til overkant gulv: 3299 mm.
Frihøjde under platform: 2850 mm.
Last pr. m²: 500 kg
Søjler og gelænder: Lys grå
Profiler: Galvaniseret

Der er monteret gelænder af lakerede stålsøjler med hvid MDF mod åbne sider samt
2 stk. fjedrebelastet palleporte med aluplade på gulv.

Ståltrapper er med lakeret gelænder og skridsikre galvaniseret trin.
B
redde er 1200 mm og trapperne opfylder kravene i bygningsreglement (DS/EN ISO 14122-3)

Til varehejs er der monteret beskyttende Axelent netvægge på 3 sider.

Til Hjælpemiddeldepotet leverer Hans Schourup desuden en galvaniseret udendørstrappe med repos, højde 3300mm

Mezzanin _MG_7610-(4)

Lad os starte en dialog:

Jylland/Fyn
René Herløv
Mobil: 2131 6144
RH

 

Sjælland
Christian Haldager

Mobil: 3059 3323
CH