Opbevaring af miljøfarlige væsker

Godkendelse efter tyske normer

Alle PROTECTOPLUS produkter er udført i overensstemmelse med reglerne i den tyske WHG (Wasser-Haushalts­Gesetz).

Ifølge denne skal anlæg til lagring og behandling af grundvands-forurenende væsker m.m. være udført af en godkendt virksomhed, og kontrollen hermed sker løbende af TÜV.
En sådan godkendelse har PROTECTOPLUS.

 

Klassificeringer

WHG opererer med følgende tre risikoklasser:

WGK-I

svagt forurenende (f. eks. alm. vaskemidler)

WGK-2

forurenende (f. eks. olie, fortynder og terpentin)

WGK-3

stærkt forurenende (f. eks. benzin og opløsningsmidler)


Krav til opsamlingsvolumen

Et opsamlingskar skal kunne rumme 10% af den samlede lagermængde, eller 100% af den største lagrede beholders volumen.

Hvis der eksempelvis opbevares 4 tromler á 225 liter, skal opsamlingskarret kunne rumme 225 liter.
Hvis der opbevares 12 tromler á 225 liter, skal opsamlingskarret kunne rumme 270 liter.
 

Krav til materialer

I tvivlstilfælde kan opsamlingskar altid anvendes, hvis de er af samme materiale som de beholdere, der bruges til at opbevare væsken i. I de fleste tilfælde anvendes stål St. 37-2. Ved opbevaring af syre og lud kræves enten rustfrit stål eller kunststof til opsamlingskarret.

 

Opbevaring af brandfarlige væsker

Sikkerhedsafstande

Afstanden fra et lager med brandfarlige væsker m.m. til andre bygninger skal være min. 10 meter. Denne regel gælder dog ikke, hvis et brandsikret lager er udført i B-90 klasse.


Klassificeringer

I henhold til den tyske forordning for brandfarlige væsker (VhF) opereres med følgende risikoklasser:

Al 

Flammepunkt op til 21 gr.C (meget brandfarligt)

All  

Flammepunkt 21 gr.C til 55 gr.C (brandfarligt)

Alll 

Flammepunkt 55 gr.C til 100 gr.C (brændbart)

B

Flammepunkt op til 21 gr.C (meget brandfarligt,
                                           men vandopløseligt ved 15 gr.C)

Klassificeringerne fremgår af produkternes sikkerhedsdatablade og af emballagen.


Udluftning

Lagre med brandfarlige væsker skal have en tilstrækkelig udluftning.
Hvis der også sker aftapning eller omhældning i rummet, skal luften udskiftes 5 gange i timen ved hjælp af mekanisk ventilation.
Et sådant lager betegnes som et "aktivt lager".

Ved "passiv lagring", hvor der ikke sker omhældning eller aftapning, og hvor opbevaringsbeholderne er max. 1000 liter, er naturlig udluftning med et luftskifte på 0,4 gange i timen tilstrækkeligt.

Hvis rummet er over 100 m3 kræves dog et luftskifte på 2 gange i timen ved hjælp af mekanisk ventilation.
Ved mekanisk ventilation skal denne køre konstant.
Ved opbevaring i fri luft er i alle tilfælde naturlig ventilation tilstrækkeligt.


Explosionssikring

Ved opbevaring af brandfarlige væsker skal alle elektriske installationer være i eksplosionssikret udførelse.
 

Brandalarm og brandslukning

Ved opbevaring af mere end 20.000 liter i risikoklasse Al, Ali og B skal der installeres brandalarmanlæg.
Brandslukningsanlæg, oftest i form af CO2 anlæg, skal installeres ved opbevaring af mere end 20.000 liter i risikoklasse AI og All, og ved mere end 30.000 liter i risikoklasse B.

Ved brandslukning med vand er det nødvendigt at tage højde for sikring af slukningsvandet. Der gælder følgende grænser for, om en sådan sikring skal forebygges for de enkelte klasser af grundvandsforurerende væsker:

WGKI

ved min.     1.000 kg pr. lagersektion

WGK2

ved min.   10.000 kg pr. lagersektion

WGK3

 ved min. 100.000 kg pr. lagersektion

 

Hans Schourup A/S Engtoften 12, Postboks 2265,  DK-8260  Viby J. Tlf. +45 86146244 

E-mail: info@hans-schourup.dk

 Disclamer

Copyright © 2008