Case
Dencker komprimerer lageret med lagerautomat
Plads er ofte en knap faktor på lageret og i produktionen hos mange virksomheder.
Løsningen på dette lager blev en lagerautomat, som behøver mindre end 3 m² gulvplads og som samtidig kan integreres med Denckers ERP-system.
Hidtil har Dencker anvendt lagerreoler på lageret, og det var både en overskuelig og let tilgængelig metode til opbevaring. Men reolerne stod på et areal, som skulle inddrages til en ny maskine til produktionen af plastemner, og der var ikke anden ledig plads at flytte reolerne til. Det udløste et behov for at se sig om efter en kompakt lagerautomat, som på så lidt gulvplads som muligt og indenfor den begrænsede loftshøjde kunne løse behovet for komprimeret opbevaring.
Til opgaven har Hans Schourup A/S været med i hele forløbet og gennemført projektering, levering og montering af lagerautomaten.
Hyldekapacitet: 16,2 m2
Pladsbehov: blot 3,83 m2
Om Dencker
DENCKER i Nykøbing Mors, har mange års erfaring og er totalleverandør inden for både værktøjsfremstilling, herunder udvikling, konstruktion og fremstilling af værktøjer og støbeforme til plastsprøjtestøbning, samt sprøjtestøbning af plastemner med kapacitet til både små og mellemstore serier.
Med deres moderne og specialiserede maskinpark håndteres selv de mest komplekse værktøjsopgaver.