Komplet lagerløsning til Randers Jernstøberi

7. september 2021

Nyt domicil og lager med 3100 pallepladser til støbegods 

Det er mange år siden Randers Jernstøberi var et jernstøberi. Navnet er det samme, men det nye domicil i Randers er et bevis på at der i dag handles med brønddæksler i stedet for at støbe dem.

Det er tydeligt, at bygningerne på Metervej i Randers er konstrueret til at danne rammerne om et moderne lager: Regulære kvadratmeter, højt til loftet, faste mål for reoler og gangbredde, der passer præcis til knækstyrede trucks.

Randers Jernstøberi er gået fra et lagersystem med paller stablet ovenpå hinanden på gulvet, til 6300 mm høje pallereoler med integreret scannersystem. Noget af lageret er stadig reserveret til paller stablet på gulvet, og adm. direktør Hans Lykke Jensen forventer sig primært, at det daglige arbejde på lageret bliver lettere og mere effektivt i de nye bygninger.

Randers Jernstøberi har løbende mellem 1700 og 1800 ton støbegods på det nye lager

”Alt håndtering bliver lettere i dagligdagen, når der er let adgang til de vigtigste paller, når gulvet er helt plant, og når arealerne udenfor også har fået en pæn, jævn belægning. Vi har været vant til ujævne gulve indenfor i irregulære, lavloftede bygninger og grus på lagerarealerne udenfor.” Hans Lykke Jensen, adm. direktør.

Der er også bygget et aflukket område med elektriske højdejusterbare pakkeborde og kran, som giver komfortabel og ergonomisk arbejdshøjde, når pallerne med tunge brønddæksler og karme bliver pakket om inden afsendelse til kunderne. Området er placeret under en mezzanin, og arealet ovenpå er indrettet med lagerreoler til opbevaring af smådele.

Vi har indrettet lagerbygningerne i samarbejde med AVKs interne tegnestue, som bygger produktion og lagerhaller over hele verden efter et gennemtestet koncept med faste mål for længden på reoler, gangbredde og loftshøjde. Vores vigtigste opgave har været at sammensætte, levere og montere en samlet løsning med værksted, opbevaring til smådele og pallereoler til støbegods på EUR paller.

Danmarks største lager af brøndgods

”Samarbejdet med Hans Schourup har fungeret godt, og montageholdet var dygtige, professionelle folk. Det er gået uden problemer.” Hans Lykke Jensen, adm. direktør.

 

Opgaven:

  • Indretning og montering af lagerløsning til 3100 pallepladser
  • 48 m2 mezzanin med trappe og palleport
  • Aflukket pakkeområde under mezzanin, med skydedøre, isolerede vægge og loft
  • Elektriske løfteborde til pakkeområdet
  • Lagerreoler på mezzanin
  • Personaleskabe til omklædningsrum

Om Randers Jernstøberi

Randers Jernstøberi specialiseret i salg af brøndgods til kørebaner, rendestene, spulebrønde, vandforsyning og fjernvarme.
De har løbende mellem 1700 og 1800 ton støbegods på det nye lager. Virksomheden er grundlagt 1916, hvor jernstøberiet lå i Randers. I dag foregår al støbning i Norge. Virksomheden er en del af den danske AVK koncern.