Entreprenører til event på Århusbugten

18. september 2017
En onsdag eftermiddag midt i september afholdt Hans Schourup A/S og Axelent et event på Århusbugten for nogle af vores glade entreprenører/pulterrums-kunder.

31 m/k trodsede de dystre udsigter til både storm og regn, og med rette, for det viste sig at vinden lagde sig og regnen valgte at holde en kort pause.
Det var åbenlyst, at alle kunne lide fart og spænding, for der var smil på alles læber, nok mest da vi kom på land igen.
Vi takker de seje for at trodse vejrudsigten, og sender også en tak til Mols-linjen for at sende 2 færger ud, så vi kunne få lidt sjov. På den kulturelle og historiske del af turen fik de 3 guider på hver sin måde formidlet nye vinkler og historier om Århus Ø og byens historie.

Spændende var det helt sikkert at se Århus fra den vinkel. Vi afsluttede den gode aften på Havnens Perle, som i sig selv er en institution i Århus. Deres prisvindende bøfsandwich er stadig god!

P.S.
Kontakt os på info@hans-schourup.dk, hvis du som entreprenør har brug for depotrum/pulterrum eller cykelstativer og har lyst til at deltage i vores næste event.