Pressemeddelelse fra Ungdommens Røde Kors

14. maj 2014

Programmet for Jydsk Væddeløbsbane torsdag stod på børneløb

Børn i frisk trav.

I silende regn løb de små penge ind til fordel for udsatte børn og unge i Danmark.  

Ungdommens Røde Kors arrangerede to løb på travbanen i torsdags for børn i Aarhus Kommune. I første løb gjaldt det børnehavebørn, som drønede af sted på en 200 meter lang bane. Selv ikke regnen kunne stoppe dem. Senere på dagen dystede de store børn fra skolefritidsordningerne på selve travbanen.
Idrætsfesten har til formål at indsamle penge, der skal bruges til at sætte fokus på sundhed og idræt for udsatte børn og unge i Danmark. Børnene fik en god dag på travbanen med musik, hoppeborg, sunde snacks, leg og højt humør.

Sponsor For Bornelobet 2014 Small

Foto: Christian Sølbeck 


Løbende betaling

De to hovedsponsorer var Kammeradvokaten og Hans Schourup A/S, som betaler et bestemt beløb pr. km, børnene løb. Lokale Hans Schourup sælger alt inden for lagerløsninger.

”Vi er en fondsejet virksomhed, som altid har været socialt bevidst. Med vores støtte til fx foreninger og sociale tiltage vil vi gerne gøre en god gerning for andre,” sagde direktør Troels Jensen, Hans Schourup, mens han heppede på de små.

Kontakten til Ungdommens Røde Kors blev skabt via en henvendelse fra organisationen.
”Den var vi straks med på. Det er en organisation, der gør et stort og flot stykke arbejde. Og så er det jo herligt at se alle de glade børn, der bare har det sjovt sammen,” tilføjede Troels Jensen.

Sidste år deltog 1400 børn og voksne i arrangementet. I torsdags indtog 2000 børn og voksne travbanens oval i regnvejr.

Bornelobet 2014 Small 

Børnene tog sig ikke af regnvejret, men nød at give den gas på travbanen. Sådan.
De små jubler efter at have løbet penge ind til et godt formål.


Foto: Christian Sølbeck

For yderligere oplysninger kontakt:Urk Logo
Jakob Vibild, relationskonsulent,
Ungdommens Røde Kors
H. C. Ørstedsvej 47, 4. sal – 1879 Frederiksberg C
45 26 13 38 76 – 45 35 37 25 55
jakob@urk.dk
www.urk.dk