Miljørigtig opbevaring af farlige stoffer

Med god grund er der sat fokus på opbevaring af miljøfarlige stoffer, ikke mindst væsker,hvor der er risiko for grundvandsforurening ved uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering.

Ovenstående gælder i virksomheder af enhver art, autobranche, industri, handel, landbrug, gartneri m.m. samt i offentlige virksomheder og institutioner. I samarbejde med Protectoplus som er en af Tysklands førende specialister inden for miljørigtig opbevaring, tilbyder vi et meget omfattende program inden for udstyr til lagring af miljøfarlige væsker m.m.

Udstyret er udviklet med henblik på de meget strenge tyske normer på dette område og det lever derfor fuldt ud op til de krav, der stilles her i landet. Protectoplus er godkendt af de tyske myndigheder til fremstilling og levering af udstyr til forurenende og brændbare væsker.
Produkter der står for høj kvalitet, innovative standardløsninger og individuelle løsninger, når det drejer sig om sikker opbevaring af vandforurenende og brandfarlige stoffer.

I det nye katalog kan du se det omfattende sortiment som indeholder en mangfoldighed af løsninger, komplette såvel som modulopbyggede.  Alle produkter produceres med TÜV-certifikat!