Højlager til F&H i Viborg

5. november 2013

Højlager - smalgangslager til 10.900 paller og automatisk palletransport i gennemløbsreoler.

F&H of Scandinavia A/S i Viborg er Skandinaviens største producent og distributør indenfor køkkenudstyr, husholdning, glas, porcelæn og interiørprodukter, og virksomheden har netop igangsat brugen af deres nye lagertilbygning, der rummer over 8.000 forskellige artikler.

Lageret er opbygget som et højlager - smalgangslager, der er betjent med en induktionsstyret smalgangstruck.

Der er kun få centimeter at give af, når trucken bevæger sig ind mellem reolerne. En ledelinje mellem reolerne holder imidlertid tungen lige i munden på truckførerens vegne og styrer trucken præcist ned ad de smalle gange.
 
For at opnå flest mulige pallepladser i forhold til lokalplan, er gulvniveauet i lageret sænket ca. 1,8 meter.

Det nye lager består af Rosss pallereoler i reolhøjden 8100 mm med plads til 5 lag bjælker og 6600 mm med 4 lag bjælker. Reoldybden er 1000 mm. Lageret er forsynet med sprinkleranlæg, der er monteret i pallereolerne.

smalgangslager pallereoler Hans Schourup

Automatisk palletransport

Løsningen er leveret med automatisk transport af paller ved ind- og udlevering.
Systemet er opbygget af gennemløbsreoler i 2 lag og automatisk transport med ruller/-conveyor og drejebord i 2 lag.

Indlevering består af en gennemløbsreol med 2 baner á 12 paller.
Udlevering består af en gennemløbsreol med 2 baner á 6 paller.
Pallerne kortsidehåndteres med el-stabler. Der er 2-delte baner ved ind- og udlevering. 

Hardware bestående af 4 stk. drejeborde og overgangs ruller/conveyor mellem drejebord og branddør, samt 4 stk. 2 m PAL conveyor med special ramme for montering. Der er monteret fotoceller og sidestyr for paller.

El tavle med Siemens 200 PLC er monteret med sikkerhedsrelæ for senere aflåsning i forhold til branddør.

smalgangslager pallereoler Hans Schourup smalgangslager pallereoler Hans Schourup


Projektet er udarbejdet i samarbejde med:
F&H A/S, KPF Arkitekter A/S, Palle Christensen, Viborg ingeniørerne A/S, BT Danmark og Bravida Danmark A/S

Lad os starte en dialog:

Jylland/Fyn
René Herløv
Mobil: 2131 6144
RH

 

Sjælland
Christian Haldager

Mobil: 3059 3323
CH