Radiatorland får pallereoler på centimetermål

14. juni 2018

Ofte er den fornuftige løsning at indrette varelagret med pallereoler i standardstørrelser - især når godset opbevares på ensartede EUR paller. Men på Radiatorlands lager passer godset sjældent til en EUR palle. 

Her gøres pladsen derfor op i centimeter i stedet for EUR pallepladser for at få det maksimale ud af pladsen i pallereolerne. 

Derfor blev der også regnet i centimeter, da lagerpladsen i de nye pallereoler skulle fordeles og udnyttes effektivt. Det krævede, at der blev taget stilling til bredden af hvert eneste reolfag. For det skulle passe præcist til godset, der skulle opbevares i det enkelte fag.

Radiatorland Pallereoler 4

Resultatet blev, at der i denne indretning ikke brugt én eneste bjælke i standardmål. Alle bjælker blev tilpasset præcist til Radiatorlands behov og specifikationer. Da opmålingen var færdig, var der ialt behov for 8 forskellige bjælker i specialmål.

Radiatorland Montage Pallereoler 2

Store krav til reolmontøren

Den største opgave var at holde styr på de mange forskellige længder af bjælker, og de endnu flere forskellige afstande mellem bjælkelagene i de enkelte fag af pallereoler. Det var et puslespil af dimensioner, som måske ikke virkede logisk for udenforstående - men det gav mening, struktur og overblik, når lageret af radiatorer i mange størrelser skulle fungere effektivt dag ud og dag ind.
 
For at hjælpe montøren med at holde styr på de mange forskellige mål og bjælkelængder, udarbejdede Lars fra Hans Schourups tekniske afdeling en indretningstegning af hvert enkelt fag af pallereolerne. Ved hjælp af farvekoder havde montøren nemt ved at se, hvor de enkelte længder af bjælker skulle monteres - og på en anden tegning kunne han holde øje med at afstanden mellem bjælkelagene var korrekt.  

Med tungen lige i munden, sirlig afkrydsningsrutine, et konstant øje på indretningstegningen og flittigt brug af lysmåler blev reolerne bygget op én for én, montagen blev afsluttet indenfor aftalt tid og afleveret til en meget tilfreds kunde.

Indretning Pallereoler Hans Schourup Farvekoder

Indretning Pallereoler Hans Schourup Bjaelkelag

Opgaven for Hans Schourup

Radiatorland stod overfor en flytning til Skovlunde, som også involverede hele lageret. Det krævede nye pallereoler på den nye adresse og nedtagning af pallereoler på den gamle adresse. Til denne opgave valgte Radiatorland at kontakte Hans Schourup, som også tidligere har leveret velfungerende lagerindretning til deres lager.

 

Fakta

Leveret: August-november 2017

Kunde: Radiatorland

Løsning: ROSSS pallereoler samt montage. Nedtagning og salg af eksisterende reoler

 

Radiatorland Pallereoler 1

Radiatorland Pallereoler 2

Flere Pallereoler Fra Hans Schourup Lille

Pallereoler Kamstrup Vandfabrikken 55 Paller 33M2

Kob Pallereoler Fra Hans Schourup

Lad os starte en dialog:

Jylland/Fyn
René Herløv
Mobil: 2131 6144
RH

 

Sjælland
Christian Haldager

Mobil: 3059 3323
CH