Struktur i det interne vareflow er afgørende for vækst

16. november 2022

Varerne er flyttet til lagerautomater, og rullebaner og software har erstattet håndscannere og plukkevogne.

Thomas Brogaard er COO hos Texas A/S og webshoppen Moreland A/S, hvor han har stået i spidsen for en total modernisering af lageret og forsendelsen.

For 5 år siden stod alle varer i kasser på lagerreoler. Arealer og reoler var tætpakkede, og medarbejderne plukkede ordrer med håndscanner og plukkevogne. Omsætningen havde nået sit maksimale punkt, men vækstambitionerne var større, og det krævede bedre struktur på varer og på processer for at opnå en effektivitetsgrad, der stod mål med vækstmålene.

”Pladsen var ikke den afgørende faktor. Det var strukturen.” Thomas Brogaard, COO

Automatiseringen af det interne vareflow har medvirket til at reducere antallet af fejlleveringer og returvarer betragteligt, fordi styringen af rullebanerne automatisk sorterer pakken efter ekstern distributør, om kunden selv henter pakken, eller om den skal pakkes sammen med store emner til samme ordre. 

Thomas Brogaard var velforberedt i forhold til hvilke opgaver, rullebanerne skulle løse i vareflowet. Med udgangspunkt i hans tanker designede Max Frandsen, Hans Schourups ekspert, vareflowet til plukkelinjerne ved lagerautomaterne. Efterfølgende har han designet to udvidelser til rullebanerne, som i dag dækker hele flowet fra ordreplukning i lagerautomaterne til ordrepakning og forsendelse.

”Vi vil hellere have varerne i automaterne.” Thomas Brogaard, COO

Struktur og effektivitet er afgørende pejlemærker for Thomas Brogaard. Sammen med sit team arbejder han fokuseret på at fjerne fejlkilder og designe processer, der lader systemerne gøre så meget arbejde som muligt ved at understøtte medarbejderne i ordreplukning, -pakning og -forsendelse.

Nøglen til vækst er struktur og effektivitet

Rullebaneanlægget bidrager til at holde en stringent struktur i ordreplukning, -pakning og -forsendelse og i transporten mellem processerne. Det eneste manuelle arbejde, der er tilbage i f.eks. plukkeprocessen, er at tage varen i lagerautomaten, kontrollere skærmen, lægge varen i den markerede kasse og skubbe kassen videre, hvis den er markeret færdig på skærmen.

Rullebanerne bringer varer, kasser og ordrer til medarbejderne, og det sparer mandetimer på lageret. Thomas Brogaard vurderer, at de ikke havde opnået de sidste fem års vækst, hvis de havde undladt at gennemføre omorganiseringen af lageret og var fortsat med lagereolerne.

”Vi kunne på ingen måde have opnået den vækst vi har, hvis vi havde fortsat på den gamle måde” Thomas Brogaard, COO

Ambitionerne og målene med at implementere lagerautomater er blevet nået, og hvis der var plads til det, havde han købt endnu flere lagerautomater, for det er hans erfaring, at det er langt hurtigere at plukke fra dem, og der er kommet mange flere pluk de sidste fem år i takt med at omsætningen er steget. Til gengæld er antallet af varenumre ca. det samme.

 

Opgaven:
Design af vareflow mellem ni lagerautomater, pakkeri med 5 pakkelinjer og forsendelse samt returløb.
Samarbejde med PLC programmør, kunde og leverandør af rullebaner

 

Om TEXAS A/S og Moreland A/S

Texas har siden 1960 produceret og solgt havemaskiner til danskerne, og sortimentet blev i 2006 udvidet med en fritidskategori som f.eks. omfatter off-roadere, scootere, cruisere og mobiles. Webshoppen Moreland blev etableret i 2008, og sælger udstyr og indretning til have, bolig og fritid i Danmark og på udvalgte eksportmarkeder. Begge virksomheder er danskejede, og deler lagerarealer i Odense. Texas og Moreland er selvstændige webshops, og Texas har desuden forhandlere i hele Danmark.

 

internt vareflow materialeflow automatiserede rullebaner hans schourup
Den første etape af automatiseringen med rullebaner var ved lagerautomaterne

 

internt vareflow materialeflow automatiserede rullebaner hans schourup
Tomme kasser returneres til plukkelinjerne, hvor de rangeres op

 

internt vareflow materialeflow automatiserede rullebaner hans schourup
Ordrerne sorteres efter distributionsrute og pakkes

 

internt vareflow materialeflow automatiserede rullebaner hans schourup
Pakkerne sorteres på reolvogne efter distributionsrute

 

Lad os starte en dialog:

Max Frandsen
Mobil 2483 2243
MF

 

Christian Haldager
Mobil 3059 3323
CH