Spring til indhold
Menu

Case

Mezzaniner udgør platformen for indretningen

Skanderborg Ungdomsskole

Hvornår har du sidst været på besøg i en ungdomsskole?

For mange af os er det sikkert en del år siden, så hvis du på et tidspunkt befinder dig i nærheden af Skanderborg Ungdomsskole, så giv dig selv en oplevelse og kig indenfor:

 

Mezzaniner Skanderborg Ungdomsskole gamerhulen esport

 

“Vi udnytter den store lofthøjde, og mezzaninerne skaber en platform, hvor vi kan indrette værksteder og opholdsrum både ovenpå og nedenunder.
Mezzaninerne giver en rigtig god udnyttelse af vores kvadratmetre, fordi de giver os mulighed for at tænke indretningen i kubikmetre i stedet for kun at tænke i kvadratmetre.”
udtaler Knud Stange, Leder af skolen.

Kreative værksteder med alt fra syning, træ- og metalværksteder til tv produktion og musik er bygget op som små bydele, og hver gang man træder ind ad en ny dør, åbner der sig en helt ny verden. Hvert værksted og hvert opholdsrum har hver sin helt egen stemning, som udtrykkes i valget af møbler, indretningen og vægbeklædningen. Det er uimodståelig svært ikke at lade sig lokke til at gå på opdagelse i de forskellige rum, for man venter spændt på hvilken verden af tilbud og kreativitet, der åbner sig bag den næste dør.

Udnytter pladsen over og under mezzaninen

Rummene er bygget op i en stor bygning med højt til loftet, hvor skillevægge og mezzaniner i forskellige størrelser udgør skelettet i indretningen.
Her er mezzaniner i alle størrelser – den mindste er bare 14 kvm; den største udgør 140 kvm – og de er fuldstændig tilpasset de enkelte rum, de er monteret i.
I nogle rum er mezzaninerne tilpasses installationer, som løber langs vægge og skjult i gulvene. Derfor er det nøje planlagt hvor eksempelvis de bærende søjler er placeret.

Både under og ovenpå mezzaninerne indrettes forskellige værksteder.
I et område er der indrettet nyt syværksted ovenpå mezzaninen, mens pladsen nedenunder er benyttes til kreativt værksted, hvor de unge kan udfolde deres ideer i 3D print.

“Nogle steder har vi indrettet rum ved at sætte skillevægge op mellem mezzaninernes bærende stolper og dekorere med forskellige beklædninger. Mezzaninerne er med deres rå, industrielle udtryk med til at understrege den stemning, vi gerne vil have frem.” forklarer Knud Stange.

Om Skanderborg Ungdomsskole

Skanderborg Ungdomsskole tilbyder en bred vifte af fritidsaktiviteter, arrangementer og rejser, og tilbuddene er målrettet unge fra 7. klasse til 18 år.

På Finlandsvej 5 er der næsten uanede muligheder for at udfolde sig i store, rummelige værkstedsfaciliteter som træ, metal, design, musik, crossfit osv. I værkstederne kan man som ung i Skanderborg Kommune møde op og få hjælp til sine projekter i de bemandede værksteder. Værkstederne er åbne og man skal ikke være tilmeldt et bestemt hold eller undervisningsforløb for at bruge faciliteterne.

I dagtimerne bruges faciliteterne af kommunens 10. klasser og af ungeklassen, som er et undervisningstilbud til unge mellem 15-18 år, der har gået i modtageklasse eller endnu ikke har modtaget undervisning i dansk skole.

Kontakt os i dag og kom i gang med dit projekt i morgen

0
    Din Kurv
    Din kurv er tomRetur til shoppen