Shuttle systemer
En shuttle er en batteridrevet vogn, der bevæger sig automatisk på skinner inde i pallereoler.
Vi leverer løsninger med Autosat-Shuttle og de nye 4-D systemer fra Moffet.
En shuttle transporterer paller mellem reolens forside og dybere niveauer i systemet.
Håndtering af pallerne i reolerne, svarer til semiautomatisk dybdestablings- (LIFO) eller gennemløbsreol (FIFO) og den styres normalt med en fjernbetjening eller via et lagerstyringssystem (WMS).
Disse systemer er designet til at optimere lagerplads og forbedre effektiviteten ved håndtering af varer i lager- og logistikoperationer. Resultatet er en hurtig og sikker håndtering af pallerne, og du opnår minimal risiko for skader på både gods og reoler.
Hvornår benyttes shuttle-systemer?
- Høj lagerdensitet:
Når der er behov for at maksimere lagerkapaciteten, især i lagre med begrænset plads. Systemet eliminerer behovet for brede gaffeltruckgange mellem reolerne. - Høj omsætningshastighed:
Ideelt til lagre, hvor der er mange ind- og udgående varer, da systemet kan håndtere paller hurtigt og effektivt. - Ensartede varer:
Når der håndteres store mængder af få varenumre (f.eks. bulkvarer), da systemet fungerer bedst i miljøer med færre variationer. - Automatisering og effektivitet:
Når der ønskes reduceret manuel håndtering, hurtigere processer og lavere risiko for skader på både varer og udstyr. - Lager med forskellige temperaturzoner:
Shuttle-systemer er velegnede i køle- og fryselagre, da de reducerer behovet for, at medarbejdere arbejder i ekstreme temperaturer.
Fordelene ved shuttle-systemer:
- Maksimal udnyttelse af lagerplads.
- Øget hastighed og præcision i håndteringen af varer.
- Reduktion af arbejdsomkostninger og risikoen for fejl.
- Bedre sikkerhed for medarbejdere, da færre gaffeltrucks er nødvendige.
- Mulighed for integration i fuldt automatiserede lagerløsninger.
Shuttle-systemer bruges ofte i industrier som detailhandel, fødevareproduktion, farmaceutisk logistik og bilindustrien, hvor effektivitet og pladsoptimering er afgørende.
Se også
