Logistikcentre i Danmark

Et øget behov for transport og opbevaring, har defineret et stigende marked for såkaldte 3. parts leverandører af logistikløsninger

Virksomhedernes forsyningskæder undergår store ændringer i disse år, og som følge heraf er kompleksiteten i virksomhedernes vare- og logistikflow stærkt stigende.

  • Varestrømmene globaliseres
  • Arbejdsdelingen globaliseres
  • Produktlevetiderne reduceres
  • Forbrugernes behov og efterspørgsel ændres hurtigt, fleksibilitet efterspørges

Både som kunde og leverandør af 3. parts løsninger er der stor fokus på selve integrationen, og der ligger massive beregninger til grund for beslutningen om at til- eller fravælge eget lager. Det er en stor beslutning. Hos Hans Schourup A/S har vi selv været gennem øvelsen med at nedlægge et lager og kører nu en ren 3. parts logistikløsning. Det fungerer for os, og har vist sig at være den rigtige løsning til håndtering af alt fra cross-dock ordrehåndtering til det daglige salg i vores webshop.

Logistikcentre kræver stor fleksibilitet

Hans Schourup A/S er specialister i at indrette logistikcentre. Vi har den nødvendige viden og de fleksible løsninger, der gør et logistikcenter til en konkurrencedygtig leverandør. Herunder er et par eksempler:

ALPI Logistikcenter, Herning:
Her har ALPI fået henholdsvis en hal med pallereoler, samt en hal med plukkereoler og en mezzanin på 2200 m2 i 2 etager. På mezzaninen er der leveret lagerreoler til varepluk, og i den tilstødende hal faciliterer reolerne over 5000 unikke pallepladser. Indretningen af hallerne skal imødekomme kundernes behov for fleksibilitet og håndtering, og ALPI er klar til yderligere vækst med denne løsning. Se løsningen og video af mezzaninen her

System-transport:
System-transport driver en mangebenet forretning inden for lager og logistik. Lagerhotel, webshop, lagerservice og spedition. Derudover skræddersyede totalløsninger til tekstilbranchen, herunder Pick & Pack, presseri-service og levering direkte til butikker i Danmark og udland af hængende konfektion og kartongods. Desuden tilbyder System-transport webshopløsninger til alle brancher.
Vi har leveret pallereoler til logistikcenteret i Herning, og der suppleres løbende til de mange behov, der opstår i forretningen.

Scan Global Logistics:
SGL er en moderne international virksomhed, der tilbyder logistikløsninger på alle platforme, sø-luft-vej, og har et værdibaseret setup til håndtering af warehousing og pick-pack. Til koncernens afdeling i Herning har vi løbende leveret og opstillet fleksible pallereoler og lageret er under konstant forandring for at kunne servicere kundernes behov. SGL leverer også logistik løsninger til en del af verdens NGO´er.

Lad os starte en dialog:

Jylland/Fyn
René Herløv
Mobil: 2131 6144
RH

 

Sjælland
Christian Haldager

Mobil: 3059 3323
CH