Case
Modulopbygget kontor til Gartneriet Rønbæk A/S
Gartneriet der blev startet i 1978 af Ove & sønnen Erik Schwartz, er gennem årene løbende blevet udvidet og har i dag et samlet væksthusareal på 20.000 m² som drives af Erik og sønnerne Søren og Christian.
Produktionen var de første mange år grønne stueplanter, men tilførte i 1997 Phalaenopsis orkideer som en nicheproduktion. Denne orkideer viste sig at være en fremragende og meget populær potteplante pga. dens utrolige holdbarhed, nemme pasning og det store udvalg af farver og nuancer, så nu er det udelukkende denne der produceres på adressen. Gartneriet beskæftiger 15 fuldtidsansatte der årligt frembringer de ca. 900.000 orkideer fordelt i 6, 9 og 12 cm. potter.
Det familieejede gartneri, fik behov for at udvide det administrative kontorareal, hvor Jette Schwartz sidder med administration og bogholderi.
Vi blev valgt til at udføre opgaven og i samarbejde med sønnen Christian Schwartz fra gartneriet, blev der taget højde for de mange faktorer, der gør sig gældende på et gartneri, blandt andet den relativt høje fugt.
Som en del af opgaven skulle et modulkontor tilpasses til den eksisterende bygning, med diverse håndværksmæssige tilretninger omkring spær etc., og dernæst fugning af alle gulvkanter mm. for at undgå indsivende vand.
Kontoret er nu taget i brug af Jette Schwartz som trives i de nye lokaler, der heldigvis ligger tæt på de gamle kontorer.