Case
Opbevaringsløsning til et hårdt miljø
Specialløsning til offshore
Midt ude i Nordsøen har vi leveret pallereoler, lagerreoler med lange spænd samt grenreoler, tilpasset til offshore.
Løsningen tager hensyn til de hårde forhold, herunder påvirkningen der opstår når man er omgivet af saltvand.
Pallereolerne, af det robuste mærke Link, er derfor leveret med varmgalvanisering og med hylder i rustfri stål. I reolerne kan smådele opbevares i de kraftige Werit plastkasser, der er med tætsiddende låg.
For at gøre plukning fra plastkasserne let tilgængelig og ergonomisk er disse placeret på udtræksenheder.
Ved hjælp af udtræksenheder kan paller trækkes ud ligesom skuffer og indholdet på pallerne kan nås fra tre sider. Inden udtræk frigøres låsemekanisme/sikkerhedsspærring på udtræksenhedens forside.
Når udtræksenheden skubbes tilbage, aktiveres låsen automatisk.
Disse udtræksenheder er også leveret med varmgalvanisering og kuglelejer er udskiftet til en rustfri udgave, for at forlænge levetiden i det hårde miljø.
Reolerne med de lange spænd er de italienske Rosss Dublez, der som standard er galvaniseret og en holdbar løsning til dette specielle miljø.
De leverede grenreoler er de danskproducerede OWO reoler model 20 og skal bruges til opbevaring af kabler.
Se fotos herunder: