Spring til indhold
Menu

Case

Robothotel og reservedelslager under loftet

Mezzaniner og lagerreoler

Henrik Jongshøj manglede plads til vinteropbevaring af kundernes robotplæneklippere

Robotplæneklippere fylder godt på hylderne i Jongshøj Maskiners forretning, og ejerne af plæneklipperne viser en stigende interesse både for at købe robotplæneklippere og for at få dem opbevaret over vinteren.

 

Henrik Jongshoj

Derfor havde Henrik, der er indehaver af Jongshøj Maskiner, brug for ekstra plads, for at imødekomme kundernes stigende efterspørgsmål på vinteropbevaring.
Via Google fandt han flere af vores cases fra andre virksomheder, der har haft gavn af at udnytte loftshøjden med mezzaniner.

Et opkald til vores teknisk konsulent Lars Møller, en aftale i kalenderen og nogle dage senere kom Lars forbi butikken ved Slagelse for at måle op til mezzaninen.
Løsningen blev 2 mezzaniner med lagerreoler – en til reservedelslager og en til robothotellet.

Under den ene mezzanin er værkstedet placeret, og her er der brug for frie gangarealer. Derfor er mezzaninen helt rektangulær og konstrueret med 8 meter langt spænd for at undgå bærende søjler midt under mezzaninen. Søjlerne er placeret langs væggene, hvilket giver fri bevægelighed for medarbejdere og arbejdsgange i værkstedet.

Henrik Jongshøj valgte selv at stå for montagen med Hans Schourup som supervisor til at bistå med råd og vejledning under montagen. Det er væsentligt at få startet rigtigt på montagen af en mezzanin, og supervisoren sørgede for, de kom godt fra start, og efter aftale kom han forbi og satte gang i næste trin og færdiggørelse af montagen.

 

”Jeg har haft en rigtig god oplevelse: Materialerne blev leveret som aftalt. Leveringstiden var fin. Opmålingen var snorlige og materialerne passede perfekt. Montagetegningerne var lette at forstå. God, konstruktiv rådgivning under montagen. Og mezzaninerne er i en fed kvalitet.”  fortæller Henrik Jongshøj

Kontakt os i dag og kom i gang med dit projekt i morgen

0
    Din Kurv
    Din kurv er tomRetur til shoppen