Mezzanin giver plads til både 66 m2 kontor og renrum
29. august 2022
”Vi har udnyttet hver kvadratmillimeter med mezzaninen” Damir Ljubičić, indehaver af Space Composite Structures Denmark
Damir Ljubičić designer komponenter til satellitter i FEA og CAD, og med det værktøj ved hånden omsatte han sine ideer til udformningen af kontorer og renrum til en idétegning. Løsningen blev en 66 m2 mezzanin, hvor der er etableret kontorer under og renrum samt opbevaring ovenpå.
Damir Ljubičić har ikke købt mezzaniner før, og derfor undersøgte han mulighederne på Google og udvalgte tre leverandører, som han fik tilbud fra.
”Det var konstruktionstegningen, dialogen og den hurtige respons, der blev afgørende for mit valg af leverandør. Jeg valgte at købe mezzaninen hos Hans Schourup, fordi jeg fik god sparring og det gjorde mig tryg ved beslutningen.” Damir Ljubičić
>> Se hvordan andre virksomheder bruger mezzaniner på lageret, i produktionen eller i showroomet
Valget af leverandør blev afgjort af primært tre elementer: En detaljeret konstruktionstegning, hurtig respons og vedholdende interesse sammen med dialogen gennem hele processen fra første kontakt til levering af mezzaninen. Tilbudspriserne fra de tre leverandører lå meget tæt på hinanden.
Damir Ljubičić har selv stået for at bygge kontoret mellem mezzaninens søjler, lægge linoleum på gulvet ovenpå og etablere renrum.
Opgaven:
Opmåling, tegning, levering og montering af 66 m2 mezzanin med trappe og gelænder.
Om Space Composite structures DENMARKVirksomheden er dedikeret til at designe, producere, teste, integrere og verificere stativer til satellitter og rumfartøjer. Det hele foregår fra adressen i Odense, hvor alle processerne varetages i huset. Virksomheden blev i 2017 etableret af Damir Ljubičić og beskæftiger i dag 7 medarbejdere. |



