Mezzaniner udgør platformen for indretningen i Skanderborg Ungdomsskole

11. juli 2018

Hvornår har du sidst været på besøg i en ungdomsskole? For mange af os er det sikkert en del år siden, så hvis du på et tidspunkt befinder dig i nærheden af Skanderborg Ungdomsskole, så giv dig selv en oplevelse og kig indenfor:

'Vi udnytter den store lofthøjde, og mezzaninerne skaber en platform, hvor vi kan indrette værksteder og opholdsrum både ovenpå og nedenunder.'

Knud Stange, Leder af Skanderborg Ungdomsskole

 

Kreative værksteder med alt fra syning, træ- og metalværksteder til tv produktion og musik er bygget op som små bydele, og hver gang man træder ind ad en ny dør, åbner der sig en helt ny verden. Hvert værksted og hvert opholdsrum har hver sin helt egen stemning, som udtrykkes i valget af møbler, indretningen og vægbeklædningen. Det er uimodståelig svært ikke at lade sig lokke til at gå på opdagelse i de forskellige rum, for man venter spændt på hvilken verden af tilbud og kreativitet, der åbner sig bag den næste dør.

’Mezzaninerne giver en rigtig god udnyttelse af vores kvadratmetre, fordi de giver os mulighed for at tænke indretningen i kubikmetre i stedet for kun at tænke i kvadratmetre.'

Knud Stange, Leder af Skanderborg Ungdomsskole

 

Mezzaniner Skanderborg Ungdomsskole Finlandsgade Industriel Stemning

Udnyt pladsen både over og under mezzaninen

Rummene er bygget op i en stor bygning med højt til loftet, hvor skillevægge og mezzaniner i forskellige størrelser udgør skelettet i indretningen. Her er mezzaniner i alle størrelser – den mindste er bare 14 kvm; den største udgør 140 kvm – og de er fuldstændig tilpasset de enkelte rum, de er monteret i: I nogle rum skal mezzaninerne tilpasses installationer, som løber langs vægge og skjult i gulvene. Derfor skal de nøje planlægges, hvor eksempelvis de bærende søjler placeres. 

Både under og ovenpå mezzaninerne indrettes forskellige værksteder: I et område er der netop indrettet nyt syværksted ovenpå mezzaninen, mens pladsen nedenunder er indrettet til kreativt værksted, hvor de unge kan udfolde deres ideer i 3D print.

 

Nogle steder har vi indrettet rum ved at sætte skillevægge op mellem mezzaninernes bærende stolper og dekorere med forskellige beklædninger. Mezzaninerne er med deres rå, industrielle udtryk med til at understrege den stemning, vi gerne vil have frem.’

Knud Stange, Leder af Skanderborg Ungdomsskole

 

Mezzaniner Skanderborg Ungdomsskole Finlandsgade Gang Koekken Radio Tv Rum

Mezzaniner Skanderborg Ungdomsskole Finlandsgade Mockup4

Illustration ovenfor: Mockup af mezzaninen, som danner platformen for fem forskellige rum: Nedenunder er kantine, køkken og gang til kontorer samt indgang med trappe til værkstederne ovenpå mezzaninen: Gamer hulen, repos og radio/tv værkstedet.

 

Om Skanderborg Ungdomsskole

Skanderborg Ungdomsskole tilbyder en bred vifte af fritidsaktiviteter, arrangementer og rejser, og tilbuddene er målrettet unge fra 7. klasse til 18 år.

På Finlandsvej 5 er der næsten uanede muligheder for at udfolde sig i store, rummelige værkstedsfaciliteter som træ, metal, design, musik, crossfit osv. I værkstederne kan man som ung i Skanderborg Kommune møde op og få hjælp til sine projekter i de bemandede værksteder. Værkstederne er åbne og man skal ikke være tilmeldt et bestemt hold eller undervisningsforløb for at bruge faciliteterne.

I dagtimerne bruges faciliteterne af kommunens 10. klasser og af ungeklassen, som er et undervisningstilbud til unge mellem 15-18 år, der har gået i modtageklasse eller endnu ikke har modtaget undervisning i dansk skole.

 

Nysgerrig efter flere mezzaninløsninger? Her finder du endnu mere inspiration:

Case Copenhagen Markets Modulkontor Mezzanin

Se Njord Gin Casen

Se Flere Mezzanin Losninger Fra Hans Schourup Nu

 

Teknisk salg & support:

Jylland/fyn
Jan Bach
Mobil: 2027 4412
Jan Bach

Sjælland
Christian Haldager

Mobil: 3059 3323
Christian _Haldager

 

Teknisk support
Lars Lund Møller
Mobil: 2026 2632

Lars Lund Moller

Teknisk support
Mikael S. Laursen

Tlf. 8747 6248
Mikael Laursen