Omfattende løsning til Moesgaard Museum

6. marts 2017

Lagerindretning med mobile kompaktreoler, en mezzanin og lagerreoler

I Marselisborg skovene syd for Århus, bor en verdensstjerne, i bogstavelig forstand.
For MOMU, Moesgaard Museum er blevet tildelt tre stjerner i den grønne version af Michelinguiden, som bl.a. vurderer seværdigheder og attraktioners besøgsværdighed.

Moesgaard Museum har gennem generationer været det lokale museum i Jylland, der med b.la Gravballemanden som attraktion, har draget tusindvis af besøgende gennem årene.

Med et helt nyt museum, der har betaget og imponeret i hele verden, har man løftet MOMU op i verdensklasse, og skabt visionære rammer om de mange, skiftende udstillinger samt skabt helt nye rammer til sin gamle stjerne, Gravballemanden, som ser ud til at befinde sig godt i sine nye omgivelser. Museet er tegnet af Arkitektfirma Henning Larsen, og har et brutto areal på 16.000 m2.

Oldtiden kommer til live i bakkerne ved Marselis, og om man er fascineret af vikingetiden eller falder i staver på evolutionstrappen, hvor vores fortid gøres levende, er et besøg altid en oplevelse, og både bygningen og omgivelserne indgyder respekt.

Samarbejdet

Helt fra den tidlige kontakt og frem til den endelige løsning, har Mikael Laursen fra Hans Schourup A/S repræsenteret Hans Schourup, og Museumsinspektør Ulrik Høj Johnsen og kollegaer fra Moesgaard museum, har stået for at definere museets behov for opbevaring.

Ulrik Høj Johnsen udtaler sig om samarbejdet med Hans Schourup A/S:

"Allerede i 2010 igangsatte en inspektør ved De Etnografiske Samlinger og en konservator arbejdet med at blotlægge museets behov for at opmagasinere dets etnografiske samlinger. Tidligt i forløbet fik museet en god og konstruktiv dialog med Hans Schourup A/S, der har udviklet sig til en tæt kontakt med især Mikael Laursen, fra firmaets tekniske afdeling.

Museets etnografiske samlinger indeholder – billedligt talt – alverdens genstande i alle størrelser og former, og Mikaels ideer og evne til at imødekomme vore behov har været enestående.
Oprindelig arbejdede vi på en plan, der skulle give os henved 4500 hyldemeter i et rum, der er ca. 500 kvm og med 5 meter til loftet. Af forskellige grunde er vi i første omgang lagt ud med en løsning, der med kompaktreoler, mezzanin og stationære reoler giver os 520 hyldemeter i et langt mindre rum. Dertil har vi valgt en løsning, som Hans Schourup har leveret til vore kolleger på Fællesmagasinet i Randers, nemlig netvægge, hvor flade genstande, spyd o. lign. kan ophænges og derved spare os for værdifuld hyldeplads.

Vi har oplevet Hans Schourup A/S som særdeles lydhøre for vore ønsker og fleksible i forhold til at justere planerne, når det har været påkrævet.

Som museum har vi været trygge ved at vælge en ’mindre spiller’ på markedet for magasinindretning, der udover at have givet os en opmærksomhed og lydhørhed, som har været eksemplarisk, også har erfaring med lignende opgaver på andre museer. Dertil har vi næsten udelukkende har kontakt med Mikael, der som teknisk kyndig hele tiden har haft fuldt overblik over muligheder, potentiale og begrænsninger.

Vi er derfor fuldt ud tilfredse med samarbejdet med Hans Schourup A/S."

Fotos: Rógvi N. Johansen, Moesgaard Museum.

 

Fotos: Rógvi N. Johansen, Moesgaard Museum.

 

Fotos: Rógvi N. Johansen, Moesgaard Museum.

Indretning af museumslagre

En opgave af denne karakter kræver input fra mange sider, ligesom det udfordrer alle spidskompetencer hos Hans Schourup A/S, for at få løsning, behov og budget til at gå op i en højere enhed. Hans Schourup har tilgået opgaven med tålmodighed og ydmyghed, og vi er naturligvis stolte af både løsningen, og at være valgt som leverandør til denne opgave.
Hans Schourup A/S har gennem mange år haft en stor kontaktflade til netop museer, det kan du læse mere om her.

Lad os starte en dialog:

Jylland/Fyn
René Herløv
Mobil: 2131 6144
RH

 

Sjælland
Christian Haldager

Mobil: 3059 3323
CH