Sådan undgår du, dit lager bliver forhindringen i vækstambitionerne, fordi omdrejningspunktet er manuelle arbejdsgange
Tre virkelighedstjek fra danske netbutikker lige nu:
- 58 % af virksomhederne forventer at have fordoblet antallet af sendte pakker om 3 år
- Fragtpriser er stadig den største logistiske udfordring – men presset på lagerkapacitet, plads og personale ligger lige efter
- Kun omkring hver 5. netbutik har allerede automatiseret lageret helt eller delvist med robotter – men andelen stiger, jo flere pakker virksomheden håndterer
(Kilde: Dansk Erhvervs Logistikanalyse 2025, 84 besvarelser blandt danske netbutikker/omnichannel-virksomheder)
Starten på et nyt år er ofte lig med nye strategiske delmål med højere omsætning, større leveringssikkerhed, nye kunder og varer. Her er det nærliggende at spørge: Har du også formuleret delmål for lageret og den interne logistik? Hvordan du får plads til nye varer, hvordan plukker I et øget antal ordrer, som også skal pakkes og distribueres?
Hvis du vil fortsætte med at drive en succesfuld forretning, kan du ikke nøjes med at være den bedste til at producere, til at finde de bedste leverandører, eller til at sælge.
Analysen peger på, at netbutikkernes største logistiske udfordringer i dag handler om:
- At overholde fragtpriser og leveringsaftaler
- At sikre, at vareleverandører overholder deadlines
- At imødekomme kundernes forventning om hurtig levering
- At håndtere lagerkapacitet – plads og personale – når ordremængden stiger
Går det igen for jer? Lange gåture mellem reoler. Omstændelig håndtering af returvarer. Manglende overblik over lagerbeholdningen. Eller simpelthen for lidt plads.
Interessant nok viser analysen også, at 81 % af virksomhederne stadig kører lager og fulfillment helt eller overvejende in-house – primært fordi de vurderer, at det er billigere, og fordi de tror, de selv kan gøre det bedre. Men jo flere pakker, jo mere begynder den antagelse at koste på bundlinjen: manuelle processer skalerer ikke af sig selv, og “vi kan gøre det billigere selv” holder sjældnere, når ordreflowet fordobles.
Automatisering er ikke længere kun for de store
Det er stadig primært de store virksomheder, der er nået længst med automatisering af lageret – men bevægelsen går den vej for alle. Andelen af virksomheder, der automatiserer med robotter, stiger direkte med antallet af pakker, de håndterer. Med andre ord: automatisering bliver mere relevant, jo mere I vækster – ikke mindre.
En lagerautomat er ofte det første og mest lønsomme skridt: den reducerer gåtiden på lageret markant, giver fuldt overblik over beholdningen, og frigør pladsen, I ellers bruger på reoler med lav udnyttelsesgrad. Håndterer I meget store ordremængder eller mange forskellige varenumre, kan et robotlager være det næste naturlige skridt – det automatiserer både opbevaring og pluk, og skalerer med jer, efterhånden som ordrestrømmen vokser.
Byg fundamentet, før væksten presser jer til det
Hvis 58 % af branchen forventer at sende dobbelt så mange pakker om 3 år, er spørgsmålet ikke om jeres lager skal kunne følge med — men hvornår I griber det an. De virksomheder, der venter til lageret allerede er en flaskehals, ender med at løse problemet under pres. De, der handler nu, bygger et fundament, der er let at skalere videre på.
Kontakt os, og få en snak om, hvordan I tager skridtet fra et lager baseret på manuel arbejdskraft til et automatiseret, skalerbart lager, der understøtter jeres vækststrategi — uanset om løsningen er en lagerautomat, et robotlager eller et shuttle-system.
Få en gratis, uforpligtende kapacitetsanalyser: Udfyld formularen her
Kontakt os
