Paternosterreol til stænger
Hos Grundfos var der behov for en bedre udnyttelse af pladsen samt at opnå bedre ergonomi, i forbindelse lagring og fremtagning af runde stangmaterialer til fremstilling af aksler til pumper.
Løsningen blev en paternosterreol med 23 gondoler, til afdelingen i Ålestrup
Reolen er forsynet med delvist ind- og udlagringfunktioner, så manuel håndtering helt kan undværes. Samtidig er der skabt bedre udnyttelse af pladsen, hurtigere og enklere håndtering, mere skånsom opbevaring og håndtering, samt bedre oversigt over lageret af stangmaterialer.
Anlægsdata:
Kapacitet: 23 gondoler á 1000 kg = 23 tons
Materialedimensioner: ø12,7 til 45mm
Materialelængde: max 6000mm
Reollængde: ca. 7 meter
Reolbredde: ca. 4,3 meter
Reolhøjde: ca. 4,2 meter
Hastighed : ca. 5,5 meter/min.
Indlagring
Stangmaterialerne modtages i trækasser med indhold op til ca. 1000 kg. Kasserne placeres med en kran på en vippeanordning og tømmes, hvorefter kassen fjernes med kranen. Herefter lægges stangmaterialerne ned i den valgte gondol, også med kranens hjælp.
Udlagring
Fra paternosterreolen skal stangmaterialerne overføres enkeltvis til en automatsav. Dette sker helt uden manuel håndtering og med separering af enkelte materialestænger.
Den valgte gondol køres frem til udlagringsanordningen
Løftegafler drejes ind under materialerne.
Gaflerne løfter materialerne op
Stangmaterialerne ruller over på et sæt slidsker.
Med separeringsanordningen føres en enkelt stang frem til savens bordarrangement.
Denne funktion kan gentages flere gange efter behov. Til slut sænkes gaflerne og resterende materialer ruller tilbage i gondelen, og en ny gondol kan vælges.

Efterfølgende havde Grundfos et ønske om at lave et stanglager med automatisk udlagring, kombineret med en automatisk produktionslinie til fremstilling af aksler til deres pumper, denne gang til Bjerringbro
Et sådant anlæg fandtes ikke på markedet, og anlægget blev derfor designet og udviklet i samarbejde mellem Grundfos, Mazak og Hans Schourup A/S.
Løsningen blev en SCHMIDT paternosterreol med fuldautomatisk udlagring, integreret med et IRCO stanglademagasin og en drejebænk leveret af MAZAK. Anlægget betjenes med PC-styring leveret af Grundfos.
Anlægsdata: 32 gondoler à 1000 kg = 32 tons
Materialedimensioner: ø12 til 22 mm
Materialelængde: 3000 – 6000 mm
Reoldybde: ca. 3,3 meter.
Reolbredde: ca. 7,8 meter
Reolhøjde: ca. 10,1 meter
Hastighed: ca. 5,2 meter/min
Indlagring
Stangmaterialerne modtages i trækasser med indhold på op til ca. 1000 kg. Kasserne tømmes med kran. Herefter lægges stangmaterialerne ned i den valgte gondol, også med kranens hjælp.
Fuldautomatisk udlagring
Den valgte gondol køres frem til udlagringsanordningen, hvorefter løftegafler drejes ind under materialerne.
Gaflerne løfter materialerne op, og stangmaterialerne ruller over på et sæt slidsker. Med separeringsanordningen føres en enkelt stang frem til drejebænken. Denne funktion kan gentages flere gange efter behov.
Til slut sænkes gaflerne og resterende materialer ruller tilbage i gondolen, og en ny gondol kan vælges.
