Pluk fra pallereoler – effektivt og ergonomisk
Adgang til flere plukkevarer på samme lokation
Med fokus på ergonomi og øget effektivitet kan du med fordel montere palleudtræk i dine reoler, hvis du ønsker flere, tilgængelige varer på samme palleplads. Ved at benytte palleudtræk i dine reoler kan du på få sekunder plukke i hele pallens dybde uden at lave uhensigtsmæssige bevægelser eller skulle benytte løftegrej til at opnå adgang. Det letter lagerpersonalets daglige arbejdsgang, skaber stor brugerglæde, og det øger målbart effektiviteten på lageret.
Ergonomi
For at undgå belastning og rygskader anbefales palleudtræk, fordi der opnås bedre arbejdsstillinger og ryggen dermed skånes. Et palleudtræk kan sammenlignes med en skuffe, der monteres på pallereolens bjælke, hvorefter en palle med gods kan placeres og trækkes ud. Dette giver ubesværet pluk og adgang til godset fra pallens 3 sider i en normal oprejst og ergonomisk arbejdsstilling.
Effektivitet
Udtræksenheden reducerer den spildplads der ellers opstår mellem hylderne/bjælkerne og udnytter derved mere af den totale volumen i ethvert varelager. Der kan spares op til 30% plads i pallereolen.
Med standardmodellen kan en palle med gods på op til 600 kg ubesværet betjenes og trækkes ud af pallereolen. Ønskes der et udtræk med højere belastningsevne, tilbydes også en 1.000 kg model. Plukketiden nedsættes markant, da adgangen til varerne lettes, og pallen trækkes manuelt ud på få sekunder.
Nem montage
Produktet kan nemt monteres i enhver type pallereol på få minutter. Udtrækket tilbydes i dimensioner til flere palletyper og kan tilpasses med bakker og/eller inddelinger. Det er muligt at installere palleudtræk i op til 3 niveauer og stadig opnå en ergonomisk korrekt arbejdshøjde.
Model til både bjælker og gulvudtræk
Med gulvmodellen kan dine paller håndteres med almindelig palleløfter eller gaffelstabler. Gulvmodellen kan monteres så den kan lastes fra den ene side og der kan plukkes fra den modsatte side – eller de kan monteres så lastning og plukning sker fra samme side.
Opnå følgende fordele med palleudtræk
• Ergonomisk håndtering ved pluk fra paller
• Nem montering i alle pallereoler
• Kapacitet op til 600/1000 kg / gulvmodel 800/1000 kg
• 800 mm udtræk, stålkuglelejer
• Let tilgængeligt håndtag til frigørelse og automatisk lås i indskudt position
• Kan leveres med stålpladebelægning
• Farve: Lysegrå RAL7035
Køb palleudtræk i webshoppen
Dolle A/S
Palleudtræk
“Palleudtræk fra Hans Schourup A/S bruges i vores “Dolle Shop”, som er en “butik” der pakker varer til vores montageceller og karm-linje. Vi ser det som en butik da de leverer varer til den øvrige produktion.
De skal i fremtiden plukke og pakke vare til produktionen, som gerne skulle komme op på ca 300 – 350.000 trapper om året. Derfor skal det være et nemt og effektivt setup og det kunne vi se det kunne blive med disse udtræk.”