Spring til indhold
Menu

Et indskudt dæk – en indskudte etager

Mezzanin

En mezzanin udnytter din lofthøjde og udvide din lagerkapacitet

 

Priseksempler i 3 forskellige størrelser:

Frihøjde: 2,5 m
Belastning: 350 kg/m²
Gelænder: 3 sider, stålgelænder
Trappe: 1 stk. ligeløbstrappe
Gulv: 38 mm gulv leveres med natur overside og hvid underside som reflekterer lyset.

Samlet materialepris:
26 m² 
(5,8×4,4 meter) fra kr. 53.100,-
51 m² (5,8×8,8 meter) fra kr. 75.975,-
106 m² (12×8,8 meter) fra kr. 142.500,-

Alle priser er ekskl. moms, ab lager.

Skal mezzaninen belastes med mere end 350 kg/m²?
Skal trappen være med en repos?
Har du brug for en eller flere palleporte?
Så kontakt os endeligt eller få et tilbud her, du hører fra os hurtigst muligt.

En mezzanin er en god investering:

Der er mange gode grunde til at vores kunder er glade for de mezzanin-løsninger, vi leverer.
På et lager eller i en produktion kan der sjældent være plads nok. Det er svært at forudse sin vækst omregnet i behov for kvadratmeter, og netop behovet for mere plads er den væsentligste årsag til at tage beslutningen om at udvide sine lokaler.

Det er vidt forskelligt, hvad pladsen bruges til. Vi har leveret mezzaniner til kontorer, undervisningslokaler, lagre, produktioner, butikslokaler og showrooms og meget mere end det.

Beslutningen om at investere i en mezzanin er din egen. Vi anser rådgivning som vores primære rolle, og det er en væsentlig del af vores ansvar at hjælpe dig med at vælge den rigtige løsning. Vores viden og rådgivning er baseret på mange års erfaring og viden om løsninger med mezzaniner.

Rentabel omkostning

Velfungerende omgivelser og god plads er afgørende for virksomheden. Jo mere effektivt du bruger lokalerne, jo mere rentabel vil din forretning være. Mezzaniner er yderst omkostningseffektive, pladsskabende, hurtige og nemme at installere og forøger dit forretningspotentiale og bygningens værdi.

En mezzanin er kort og godt en god investering, da omkostningerne skal vejes op mod alternativerne, når beslutningen først er truffet.

Mange af vores kunder fremhæver, at deres investering i en mezzanin har betydet, at de enten har:

  • udskudt en flytning af virksomheden i mange år
  • har sparet at bygge til eller
  • har kunnet absorbere øget pladsbehov på grund af vækst

Hvis lofthøjden i dine bygninger er tilstrækkelig, så har du allerede lokalet på plads, og det er et lokale, der allerede er opvarmet og integreret i dagligdagen. Nemmere bliver det ikke.

Hans Schourup A/S er absolut en af markedets stærkeste leverandører. Det betyder, at vi i langt de fleste tilfælde kan tilbyde en løsning, der matcher kundens behov og økonomi. Det er denne kombination, der har givet os landets største referenceliste, og gjort os til den foretrukne leverandør.

Øget lagerkapacitet

En mezzanin udnytter og maksimerer den eksisterende lodrette plads i bygningen og gør det muligt at øge lagerkapaciteten uden at flytte til større lokaler eller bygge nyt. Det fleksible design kan tilpasses virksomhedens konkrete behov og skabe ekstra opbevaringsplads i ét eller flere niveauer.

Den ekstra plads kan bruges til lager, showroom, butik, kontorer eller som en del af produktionen. Mezzaninen kan også anvendes til vedligeholdelsesområder, catwalks og adgangsbroer og kan dimensioneres til tunge belastninger. Løsningen kan desuden indrettes som fleretages kontor eller kombineres med andre funktioner i bygningen.

Forbedret drift

Mezzaninen kan forbedre lagerstyringen og skabe et bedre overblik over varer, materialer og arbejdsområder. Der er mange muligheder for både adgang og opbevaring, og løsningen kan tilpasses den eksisterende drift og virksomhedens arbejdsgange.

Installationen er typisk hurtigere end et traditionelt nybyggeri og kan i mange tilfælde gennemføres, mens den eksisterende drift fortsætter. Konstruktionen kan desuden flyttes eller ændres senere, hvis behovene ændrer sig.

Den ekstra plads kan bruges til produktion, fremstilling, lager, butik eller kontor og kan integreres med eksempelvis conveyorsystemer. Belastning, gulvbelægning og øvrig indretning kan skræddersys til den enkelte virksomheds krav.

Økonomisk rentabel

En mezzanin er ofte en omkostningseffektiv måde at skabe mere plads på, fordi virksomheden kan udnytte den eksisterende bygning bedre frem for at investere i en tilbygning, flytning eller helt nye lokaler.

Samtidig kan virksomheden undgå eller begrænse ekstra driftsomkostninger til blandt andet opvarmning, ejendomsskatter og øvrige udgifter, som følger med større bygningsarealer. En bedre udnyttelse af ejendommen kan desuden øge dens anvendelighed og potentielt gøre den mere attraktiv ved salg eller udlejning.

Sammenlignet med traditionelle svejsede stålkonstruktioner kan den modulopbyggede mezzanin være en mere økonomisk løsning. Den ekstra plads kan samtidig skabe bedre orden, mere overskuelige arbejdsgange og bedre plads til medarbejderne, hvilket kan bidrage til øget produktivitet og en kortere tilbagebetalingstid.

Den tekniske løsning

De mange tusinde kvadratmeter der er leveret gennem årene, er tilpasset til hver enkelt kundes behov.

Vi har altid fokus på at vejlede dig, så vi ud fra dit behov finder den helt rigtige løsning, uanset om det er de mere tekniske løsninger, som f.eks. ekstra lange spænd, mezzaniner til offentlig adgang, mezzaniner der kombineres med kontor ovenpå,  loft eller væghængte løsninger, eller de brandisolerede mezzaniner.

Der er meget fokus på at virksomheder overholder sikkerheden og med vores løsning kan du være sikker på, at mezzaninen er CE-mærket og overholder alle EU-regler.

FAQ om mezzaniner

Hvad koster en mezzanin?

Størrelsen og den ønskede bæreevne til mezzaninen, er afgørende variabler der er med til at bestemme prisen.

Se priseksempler på 3 forskellige størrelser, øverst her på side.

———–

Hvad er en mezzanin?

En mezzanin, er en mellemetage, der kan installeres i eksisterende bygninger, så den øger arealet ved at udnytte loftshøjden.

———–

Kaldes en mezzanin noget andet?

Ja, en mezzanin kaldes også for en entresol eller et indskudt dæk. Den kan også omtales som en stålplatform eller blot en platform.

———–

Hvad bruges en mezzanin til?

En mezzanin bruges ofte til at udvide de nuværende kvadratmeter og dermed alle former for lagring såsom bulk, paller, kasser; egentlig er mulighederne ubegrænsede.

———–

Kan en mezzanin bruges som en lagerudvidelse?

Ja, den øger din kapacitet og det er en fleksibel og omkostningseffektivt løsning, som hurtigt kan installeres.

———–

Hvor kan en mezzanin placeres?

I princippet er der ingen tekniske hindringer for, hvor en mezzanin kan opføres i dine bygninger. Der skal dog tages hensyn til døre og almindelig passage.

———–

Hvad består en mezzanin af?

En mezzanin består af af stålsøjler der bærer konstruktionen og et gulv af primære (Sigma)bjælker og sekundære profiler. Selve gulvet kan være forskellige materialer, f.eks spånplader eller metalriste, afhængigt af belastning og brug.

———–

Hvad er den maksimale bæreevne?

Bæreevnen starter ved 250 kg pr. kvadratmeter ved en jævn vægtfordeling og afhængig af de anvendte profiltyper kan konstruktionen bygges til at bære over 1.500 kg pr. kvadratmeter.
Dog skal du være opmærksom på den maksimale punktbelastning.

———–

Hvor lang er leveringstiden?

Leveringstiden er normalt tre uger fra ordreafgivelse, hvorefter installationen kan fortages. Ved større projekter og leverancer kan forløbet dog være længere.

———–

Skal mezzaninen være CE-mærket?

Mezzaninen skal leveres i overensstemmelse med EU forordning N. 305/2011 og dermed overholde den standardiserede norm EN 1090-1 og 1090-2, EXC 2.

———–

Hvor lang tid tager installationen?

Det er afhængigt af kompleksiteten, herunder antal og design af trapper og gelænder osv.  Som en meget generel tommelfingerregel kan der bygges ca. 40-50 kvadratmeter pr. dag. Skal mezzaninen brandsikres, ca. 30 kvadratmeter pr. dag.

———–

Er der begrænsninger i forhold til størrelse?

En mezzanin kan bygges i den størrelse, du har behov for. Du skal dog overveje, hvordan arealet under mezzaninen skal anvendes, da det eksempelvis har betydning for antallet af bærende stolper.
———–

Er et konsulentbesøg på stedet påkrævet?

Generelt vil et konsulentbesøg være nyttigt, hvor I f.eks. kan drøfte detaljer som trapper, placering, evakueringsveje, nødudgangene, forhindringer samt placering af søjler mv.

———–

Hvordan er det med adgang til mezzaninen?

Mezzaninen leveres med en trappe, som opfylder lovens bestemmelser. Varerne bringes op på mezzaninen ved hjælp af en truck, enten gennem en palleport eller ved hjælp af et transportsystem.

———–

Kan man bruge en palleløfter på mezzaninen?

Ja, men palleløfteren skal dog leve op til visse betingelser. Den skal eksempelvis være forsynet med dobbelte hjul.

———–

Se også

Rosss pallereoler hos Lindab A/S i Jels

Kontakt os og få sparring til dit projekt.

0
Din Kurv
Din kurv er tomRetur til shoppen