Spring til indhold
Menu

Case

Det flasker sig for MultiMarketing A/S

Effektivisering af lageret med nye pallereoler.

MultiMarketing A/S i Kolding, der ejes af direktør Palle Østergaard, startede som en enkeltmandsvirksomhed for godt 20 år siden. Virksomheden der de seneste år har været i kraftig vækst, omfatter i dag et halv hundrede ansatte.

Virksomheden håndterer stort set alt indenfor marketing og reklamemateriale, såsom firmagaver, skilte, dekorationer, klistermærker og ikke mindst vandflasker med logo. Produkterne bliver layoutet in-house af egne grafikere og produceret i eget trykkeri, der b.la. omfatter en HP Indigo digital trykmaskine, der for nyligt er investeret i.

I trading-afdelingen er de specialiseret i import og eksport af drikkevarer og konfekture, samt engroshandel med disse. Reklameartiklerne med tryk, primært drikkevarer med logoer, men også konfekture, sælges udelukkende gennem grossister via mere end 300 danske forhandlere og eksporteret til over 600 samarbejdspartnere i udlandet.

Effektivisering af lageret

Tidligere blev de mange paller, med b.la. vandflasker med logo, opbevaret i både reoler og direkte på gulvet. I forbindelse en effektivisering af lageret, er de forhenværende reoler nu skiftet ud med nye ROSSS pallereoler, så alle varerne nu opbevares på paller i reolerne.

Systemmæssigt har vi fået meget bedre overblik over lageret. Nu udnytter vi hele pladsen og alt er placeret i pallereolerne.
Tidligere var der ingen mellemgang mellem reolerne, det har vi også fået lavet nu og den er vi ekstremt glad for. Løsningen har en kapacitet på 1551 pallepladser hvoraf 1200 stk. er udnyttet i øjeblikket.

Vi valgte Hans Schourup fordi fik vi den rigtige pris, det rigtige materiale og leveringstid – de kom med et fair bud på hele løsningen. Derudover havde de en god reference vi havde kendskab til.

Under montagen var der sparsomt med aflægningsplads, men montørerne var fleksible, så vi hele tiden kunne få rykket rundt med de varer der stod på gulvet i lagerhallen.
Vi kunne derfor løbende fylde op i reolerne efterhånden som de blev monteret. På den måde blev det hele byttet rundt og efter måneds tid, var alt det som vi gerne vil have det stående, sorteret.

– udtaler ejer og direktør Palle Østergaard, MultiMarketing A/S

MultiMarketing logo

 

 

 

Rosss Pallereoler hos Lindab

Kontakt os i dag og kom i gang med dit projekt i morgen

0
    Din Kurv
    Din kurv er tomRetur til shoppen