Containere til miljørigtig opbevaring
29. august 2016
Lars Schmidt Kristensen fra Vattenfall tog i 2015 kontakt til Hans Schourup A/S, da vi som leverandører af kemicontainere og andet udstyr til sikker opbevaring, allerede har solide referencer inden for området. Behovet var opbevaring af malingrester, olierester og andet restaffald. Og dertil ønskede Vattenfall et tilbud på 3 kemicontainere, opstillet på molekajen ved Vattenfall i Esbjerg.
Da Hans Schourup A/S netop i 2015 introducerede et helt nyt program i kemicontainere, direkte fra fabrik til kunde som ”knock down”, kunne vi både matche behovet og til den rigtige pris, dvs. til en pris, som både var konkurrencedygtig og kunne godkendes internt hos Vattenfall.
Hver kemicontainer måler BxLxH (mm): 2160 x 6080 x 2247 mm og er leveret med dobbeltvinget fløjdør på langsiden. Til hver indgang er der leveret rampe. Der er 3 meters væghængt hyldesystem i hver container. Galvaniserede riste til gulv over kar. Containerne er malet i Blå RAL 5010.
De 3 kemicontainere blev leveret og monteret på stedet, og montagen var færdig på en dag. Vi havde lejlighed til at optage en time-laps video, som viser opstillingen og montagen af de 3 kemicontainere.
Se videoen herunder