Pallereoler og dybdestabling til Lindab A/S

29. februar 2024

Ny reolløsning til opbevaring af bla. store coils hos Lindab A/S i Jels

Hos Lindab var coils tidligere opbevaret udendørs på pallereoler og pushbackreoler, men skal nu flyttes og opbevares indendørs på  pallereoler og dybdestablingsreoler i en af deres nyopførte store haller.
Leverancen omfatter dobbeltreoler med i alt 116 fag og enkeltreoler med i alt 18 fag.

Opbevaring af det tunge gods

Dobbeltreoler er monteret med 3 stiger i dybden, så hver af de 348 stk. store tunge coil understøttes af 3 bjælker.
Enkeltreolerne monteres med én stige samt et ekstra stigeben, så hver coil af de 54 stk. coils også her understøttes af 3 bjælker.

Alle fag er leveret med 2 bjælkeniveauer og her er der tale om kraftigt og stort tung gods:
De store coils på Ø 1100 mm og med en bredde på 1.240 mm vejer 4.800 kg. Mindre coils Ø 1.000 mm med bredden 700 mm, vejer 2500 kg.

Dybdestabling

Reolen til dybdestabling består af 2 blokke, hver med 2 indkørsler og til 3 paller i højden og 8 paller i dybden.
Pallepladser i alt: 96 stk.
Reolen er dimensioneret til paller der langsidehåndteres og med en max. vægt på 1000 kg pr. palle.

Dybdestabling


Sikkerhed på lageret

For at forebygge skader på reoldele og øger sikkerheden på lageret, er der monteret beskyttelse på reolstolper/stigeben.
Til vægge, hjørner og langs med dybdestablingsreolen er der monteret de populære produkter fra MPM. Derudover monteres der ogås de fleksible truckværn model Link LM, også fra MPM.

Sikring af pallereoler

Vi takker for opgaven og ikke mindst samarbejdet med produktionsingeniør Henning Mathiesen, Lindab A/S. 


Om virksomheden

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling og forbedring af byggeri og indeklima.

I Jels ved Rødding fremstiller Lindab Profil byggekomponenter i kvalitets - tyndpladestål. Produktprogrammet omfatter komplette løsninger inden for tag - og facadebeklædning, tagrender og porte.
Produktionen er til både indenlandske og udenlandske markeder.

 

Lad os starte en dialog:

Jylland/Fyn
René Herløv
Mobil: 2131 6144
RH

 

Sjælland
Christian Haldager

Mobil: 3059 3323
CH