HCP Maskincenter får ekstra plads med mezzanin
12. juni 2019
Ofte er det for få kvadratmeter, der giver anledning til at udforske mulighederne for at udnytte pladsen mere effektivt. I det her tilfælde var det den omvendte situation: Det startede med at naboen en dag kom til kaffe, og da han gik derfra igen, havde Aksel Gaardsted Christiansen, daglig leder hos HCP Maskincenter, vendt en omkostning til en indtægt ved at leje en større del af sine kvadratmeter ud til udvidelse af naboens lager.
Aksel Gaardsted Christiansen kunne se potentialet i at udnytte sine kvadratmeter endnu bedre ved at organisere lageret lidt anderledes og udnytte den rummelige loftshøjde i showroomet med en mezzanin.
>> Opdag mulighederne med mezzaniner her >>
Mezzanin monteret hurtigt og effektivt uden forstyrrelser i driften
Mezzaninen er bygget op omkring en eksisterende trappe og etableret med skråstag i stedet for kryds. Det giver medarbejderne fleksibel adgang til varerne på reolerne under mezzaninen, fordi de frit kan gå mellem mezzaninens støttepunkter uden at tage hensyn til kryds, der spærrer vejen.
"Jeg kan ikke rose montageholdet nok. De har præsteret effektivitet og struktur i arbejdet, som jeg sjældent har set magen til, og det har kørt fuldstændig efter en snor fra tilbud til mezzaninen nu står færdig og klar til brug." Aksel Gaardsted Christiansen, daglig leder hos HCP Maskincenter
Ovenpå mezzaninen skal varerne med de laveste omsætningshastigheder placeres, og nedenunder bliver de hurtigst omsatte varer nemt tilgængelige. Det frigiver gulvplads til showroom med plads til de helt store landbrugs- og entreprenørmaskiner.

Opgaven
Levering og montering af mezzanin tilpasset eksisterende trappe og monteret med palleport.

>> Bestil et uforpligtende tilbud på mezzaniner her >>
Om HCP MaskincenterHCP Maskincenter er en familieejet virksomhed, der har handlet med landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner i 150 år. I dag er kunderne både private og erhverv, som betjenes i de to butikker i Randers og på Nordfyn. Herudover er HCP Maskincenter officiel importør af landbrugsmaskiner og den grønne sektor, som distribueres via forhandlere i hele Norden. Sideløbende lagerfører HCP Maskincenter 50.000 varenumre af reservedele. |



