Pulterrum til penthouse og luksuslejligheder

23. marts 2017

På Havnetrekanten i Horsens kan et nyt markant pejlemærke nu ses på lang afstand.

"Geiserne" de nybyggede slanke tårne, er to punkthuse med i alt 40 ejerlejligheder, på henholdsvis 10 og 11 etager.

Luksuslejlighederne har panoramavinduer, med en storslået udsigt til Horsens by og Horsens fjord. Beboerne i ”Geiserne”, får knap 2 kilometer historisk havnekaj at spadsere langs, og mulighed for at følge havnens fortsatte udvikling. Havnetrekantens nye kajanlæg er opført af Horsens Kommune og afsluttet med en bred træpromenade, som bringer folk længere ned til vandspejlet og lokker gæstesejlere ind til byen. Alle lejligheder opføres i eksklusive materialer og øverst kan en Penthouselejlighed på 295kvm. i 2 plan erhverves for knap 9.5 mio. DKK, men så er det også inklusiv en privat tagterrasse.

Selv i kælderetagen, er der ikke gået på kompromis med kvaliteten.
Her har Hans Schourup A/S i samarbejde A/S Nortvig Horsens, leveret speciallakerede pulterrum, helt i tråd med ønskerne fra Arkitema Architects.

I samme øjeblik man træder ind i kælderlokalerne, opleves det tydeligt, at de hvide pulterrum, giver en rolig atmosfære og et lyst og luftigt indtryk.

Selv om pulterrummene er en stålkonstruktion, så får den hvide lakering kontrasten fra kanter og hjørner til at forsvinde. Den hvide farve giver rummet et blødt udtryk, især her hvor pulterrumsvæggene ikke står i kontrast med andre farver og flader i rummet.

Til løsningen er der benyttet Axelent netvægge model FP, der har ekstra kraftig rørkonstruktion i dørene. Med denne lukkede udgave, er beboernes ejendele beskyttet mod nysgerrige øjne, og den kraftige konstruktion er garanti for høj sikkerhed, holdbarhed og stabilitet.

De viste billeder er fra den første ud af to monteringsetaper og det samlede projekt forventes klar i 4. kvartal 2017.

Pulterrum Havnetrekanten

Pulterrum Havnetrekanten

Pulterrum Havnetrekanten

Pulterrum _havnetrekanten (6)

Pulterrum Havnetrekanten

Teknisk salg & support - Download brochure

Jylland/Fyn
Nick Møller Merch
Tlf. 8747 6243

Nick Rasmussen


Sjælland
Lars Lund Møller
Tlf. 8747 6246

Lars Lund Moller

 

 

 

Pulterrum -forside