Royal Greenland vælger Hans Schourup som leverandør til stort moderniseringsprojekt

11. juni 2019

Royal Greenland har sat gang i modernisering af tre varelagre i Grønland, og Hans Schourup skal projektere, levere og montere projektet.

Royal Greenland har indgået samarbejde med Hans Schourup om udskiftning, opbygning og montering af tre komplette anlæg med mobile pallereoler i henholdsvis Ilulissat og Qasigiannguit i Diskobugten på den grønlandske midt-vestkyst og Sisimiut, som ligger lidt syd for Diskobugten.

Royal Greenland har sat gang i modernisering af de tre varelagre, som er designet til at understøtte produktionen, der foregår på hver af de tre tilhørende fabrikker. Hver fabrik er specialiseret til at bearbejde konkrete fiskeprodukter, og det giver forskellige behov for opbevaring af både råvarer og færdigvarer.

Salgsdirektør i Hans Schourup, Christian Haldager udtaler om projektet:

"Vi står her foran et projekt, som er blevet til på Royal Greenlands helt egne præmisser. Vores dialog startede tilbage i 2014 og undervejs har vi haft flere møder på de enkelte lagre, hvor detaljerne er kommet på plads. Moderniseringen af de tre lagre vil give Royal Greenland effektiviseringsgevinster mange år frem. Teknologisk er der sket en del med pallereoler på mobile vogne siden de eksisterende anlæg blev bygget: I dag er sikkerheden f. eks. styret af sensorer, så medarbejderne kan styre betjeningen fra trucken. Det sparer tid i forhold til for år tilbage, da det første fryselager blev bygget. Her var det manuelle påkørselssensorer, der udløste sikkerhedsstop." Christian Haldager, salgsdirektør i Hans Schourup

Anlæggene skal stå færdige i september 2019.

Mobile pallereoler til Royal Greenland
Foto: Royal Greenland

 

Mobile pallereoler Hans Schourup

Lad os starte en dialog:

Jylland/Fyn
René Herløv
Mobil: 2131 6144
RH

 

Sjælland
Christian Haldager

Mobil: 3059 3323
CH