Dyre kvadratmeter er nu udnyttet med 66 % flere pallepladser
4. august 2020
Helt konkret var udfordringerne:
- Behov for plads til flere paller i de eksisterende lokaler
- Hurtig håndtering af paller med ferskvarer
- Behov for både FIFO og LIFO lagringsprincipper
Løsningen blev pallereoler med automatiserede shuttles, der er programmeret til at køre både FIFO og LIFO efter behov. Det giver et fleksibelt lagerinventar, som kan tilpasses varierende behov.
Resultatet er, at kunden har fået:
- Høj fleksibilitet i forhold til at udnytte pladsen på lageret optimalt,
- 2 ekstra niveauer med pallepladser
- 66 % flere pallepladser
- Hurtigere og mere effektiv håndtering i indlagringen og plukkeprocessen
>> Udnyt op til 89 % af din lagerkapacitet med dybdestabling - se hvordan her >>

Alternativet havde været et statisk anlæg bestående af gennemløbsreoler, almindelige dybdestablingsreoler eller indskubsreoler, som et langt stykke af vejen kan løse den samme opgave, men uden mulighed for kontinuerligt at kunne vælge mellem FIFO og LIFO principperne.
En ekstra gevinst ved at vælge automatiserede shuttles i kombination med dybdestabling er, at indlagringen ikke længere er begrænset af, hvor mange tons trucken kan skubbe ind i indskubsreolen. De automatiserede shuttles transporterer én palle ad gang i reolen, og bærer derfor aldrig mere end vægten af den enkelte palle.
Kombinationen dybdestabling og shuttles giver højere udnyttelse af lofthøjden på lageret sammenlignet med gennemløbsreoler og indskub, fordi der i denne type reoler er behov for 4 % hældning i hvert pallelag. Samtidig frigør de automatiserede shuttles manuel arbejdskraft, fordi de varetager al håndtering af pallerne i reolerne, frem for at en medarbejder skal flytte pallerne frem i rækkerne.

Løsningen:
932 pallepladser i 3 anlæg med dybdestabling
4 automatiserede shuttles