Høj sikkerhed og nem håndtering af tonstunge stålprofiler
18. juni 2021
Kvalitetstjek af valsede stålprofiler er en almindelig arbejdsopgave på Ib Andresens fabrik i Fredericia. Det er en opgave som ved hjælp af en ny grenreol, er blevet væsentlig nemmere og mere sikker at udføre. Skabelonerne til stålprofilerne ligger på en grenreol midt i produktionen og midt mellem to produktionslinjer. Her bliver de hentet med kran, når et batch af valsede stålprofiler skal kvalitetstjekkes og tilbage igen efter brug.
"Vi købte denne grenreol, fordi den giver større arbejdssikkerhed for medarbejderne, når de håndterer tunge stålprofiler og ergonomien er meget bedre sammenlignet med den traditionelle grenreol, vi havde tidligere.” Kim Krogh Jensen, Production Manager

Håndteringen af de tunge stålprofiler er blevet mere sikker, ergonomien er forbedret, og det er i det hele taget blevet nemmere med den nye grenreol. Den har 3 svingbare grene i hvert bærelag, som medarbejderne kan trække ud med én enkelt hånd, selvom om der kan være op til 3 tons stål i hvert lag. Når bærelaget er trukket ud, køres kranen ned og stålprofilen hentes eller lægges tilbage direkte ned på grenene.
>> Dyk ned i detaljerne ved Dumeta grenreol med udtræk
Medarbejderne er nu fri for at trække og skubbe i profilen for at få den ind på plads i bærelaget, som det var normal procedure på den gamle grenreol. Der er ikke længere behov for at røre ved stålprofilerne for at få dem på plads. Det mindsker risikoen for at få fingre i klemme og giver bedre ergonomiske arbejdsstillinger.
Svingbar grenreol er en pladsbesparende løsning til opbevaring af langt gods, der giver bedre ergonomi og højere sikkerhed.
Om Ib Andresen IndustriIb Andresen er specialist i stålbaserede løsninger og som totalleverandør designer, bearbejder og formgiver virksomheden kundespecifikke stålløsninger til kunder i hele Nordeuropa. Virksomheden råder over 100.000 m2 fabriksareal under tag og ca. 520 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Langeskov og produktionsfaciliteterne er placeret i Langeskov, Vejle, Fredericia og Nyborg. |