Mezzanin og lagerreoler fordobler lagerarealet hos HOFOR A/S
6. september 2018
For når pladsen er knap, kan det blive svært at drive lageret effektivt.
Hos HOFOR A/S - Hovedstadområdets Forsyningsselskab - har vi bidraget til at optimere lagerkapaciteten ved at installere en mezzanin i kombination med lagerreoler i materialehallen.
Ovenpå mezzanin opbevares lidt større ting som forskellige afspærringsmaterialer.
Pladsen nedenunder udnyttes effektivt med lagerreoler, som giver opbevaringsplads til mindre ting.
Effektivitet er nøgleordet for HOFOR i løsningen, og ét af elementerne var, at det skulle være nemt at komme ind til reolerne under mezzaninen fra alle retninger.
Derfor er løsningen til HOFOR lavet lidt specielt:
Lars Lund Møller fra Hans Schourups tekniske afd. forklarer:
'Der skulle være nem adgang til lagerreolerne under mezzaninen fra alle retninger. Det stillede krav til en lidt anderledes afstivning af mezzaninen - normalt bruger vi krydsafstivninger, men det begrænser adgangen til arealet nedenunder. Derfor valgte vi at bruge søjleafstivninger, som giver samme høje stabilitet, og samtidig giver medarbejderne fuld adgang fra alle retninger.'
FAKTA:
Leveret: Februar 2018
Kunde: HOFOR A/S - Hovedstadsområdets forsyningsselskab
Løsning: 146 kvm mezzanin med trappe og palleport. 360 hyldemeter lagerreoler