BK opbevaring laver udlejningsdepot af Axelent netvægge

12. september 2012

Med mere end 10.000 biler der dagligt passerer Oddervej 500 syd for Aarhus, har et nyt udlejningsdepot fået en god placering.

På adressen har Bent Kristensen der til dagligt driver landbrug, i flere år huset firmaet Cartex i en af de gamle produktionsbygninger og nu har han fundet endnu en måde, hvorpå hans gamle stalde kan anvendes.

I starten af 2012 blev en af bygningerne istandsat, efterisoleret og fik varme i gulvet så de 465m² nu bruges til udlejning af depotrum, til opbevaring af hr. og fru Danmarks gamle arvestykker, sæson opbevaring af ski og camping udstyr, havemøbler, osv. osv.

Kikker man indenfor i det opvarmede lyse lokale finder man 54 depotrum i forskellige størrelser. Har du brug for et ekstra stort rum, er Bent Kristensen hurtig til at opfylde dit ønske, for de modulopbyggede rum af netvægge kan  hurtigt ændres og sammenlægges til f.eks. dobbeltstørrelse.

Sikkerheden også helt i top, med både videoovervågning og tyverialarm der har direkte opkobling til vagtfirma. 

På de store udendørs arealer udlejer BK opbevaring.dk i øvrigt også opbevaring i skibscontainere.

Pulterrum Bk Opbevaring 5